Pædagogik I legehuset HulaHop

I legehuset HulaHop er vores pædagogiske afsæt i de nye styrkede læreplaner, og vi har formuleret vores overordnede tanker her:

Læring

  • Udvikling er i en dynamisk proces
  • Læring skal være meningsfuldt og udfordrende og skal tilpasses det enkelte barn
  • De voksne skal være nærværende, inspirerende og engagerende, vi er rollemodeller

Leg

  • Den frie leg er en væsentlig del af børnefællesskabet
  • Vi er opmærksomme på de børn som har brug for ekstra guidning
  • Vi er talerør i legen, er igangsættende og er støttende
  • Legen er medskabende for et rigt socialt børneliv, og til barnets personlige udvikling.

Børnefælleskaber

  • Barnet skal have en grundlæggende følelse af at være en del af børnefællesskabet
  • Personale (i samråd med forældre) er opmærksomme på at alle børn tilhører et eller flere børnefælleskaber
  • Vi skaber forebyggende relations arbejde

Pædagogisk læringsmiljø

  • Al læring er individuel og det sker i forskellige tempi.
  • Læringsmiljø er i konstant bevægelse
  • Personalet er aktive deltagere i interaktionen med børnene
  • Struktur er vores fundament til et sundt og trygt børneliv

Forældresamarbejde

  • Daglig ligeværdig dialog og gensidig troværdighed vægtes og samarbejdet er for barnets bedste.

  • Vi forventer at alle forældre bidrager til en positiv og ligeværdig dialog omkring barnet.

  • I Hulahop tilbydes der samtaler, forældremøder mm, og alle forældre kan orientere sig på tavlen.

Børn i udsatte positioner

  • Vi er opmærksomme og nysgerrige på det enkelte barn, i samarbejde med hele personalegruppen. 

  • Plads til alle i fællesskabet

  • Vi tilpasser hverdagen til barnet

Sammenhænge til børnehaveklassen

  • Særlig inddeling af børnegruppen i børnehaven /skolegruppe

  • Ved skole parathed tager vi afsæt i de 7 kompetencer via den legende tilgang

  • I tæt dialog med forældrene støttes børnene i at blive skole parat

Barnesyn

  • Barnet har en værdi i sig selv

  • Følge barnets initiativ

  • Hverdagen skal give mening

  • Plads til forskellighed

  • Vi arbejder ud fra ZNU

Dannelse og børneperspektiv

  • Barnet skal føle sig set, hørt, mødt og forstået

  • Alle har ret til at lege

  • Børnene er aktive medspillere og Deres ejerskab i HulaHop prioriteres

  • Sociale relationer vægtes

I vuggestuen er der fast tilknyttet to pædagoger og to medhjælpere samt den pædagogiske leder.

I børnehaven er der fast tilknyttet tre pædagoger og en medhjælper samt den pædagogiske leder.

Personalet har delt børnegrupperne op i 3 mindre enheder hver formiddag, så børnene bliver tilgodeset med hver sit behov og afsæt og hvor personalet er i gruppen i længere tid for at kunne arbejde aktivt med gruppen og det enkelte barn. Vikar bruger vi sjældent-dvs. børnene kender alle voksne godt og er trygge ved alle.

Ca. 4 gange om året dykker vi ned i et emne sammen med børnene. Emnerne er meget forskellige, men det er både vuggestue og børnehave som har emnet. Dette binder huset sammen og børnene oplever sammenhæng.

Et emne kunne være “Trolde”.

Emnet varer mellem 1,5 til 3 måneder, det betyder at børnene oplever at fordybe sig i længere tid om noget, vi er nysgerrige sammen, der er god tid, emnet bliver tilpasset til børnegruppen. Vi oplever at børnene får brugbar viden og læring om både emnet og sig selv som aktiv medspiller undervejs, ydermere mærker børnene fællesskabsfølelse og aktiviteter med personalet som skabende rollemodeller. Her på hjemmesiden kan I læse nærmere om emnerne, som vi tidligere har haft.

Læs eksempler på vores emner her:

Klik på ikonerne for at læse eksempler på emner der er gennemført

Vi vil gerne børnene får en oplevelse af at lykkes, dette gør vi bedst ved at samarbejdet mellem forældrene og os er, ærlige, tillidsfulde, meningsfulde samt respektfulde. Vi er en institution hvor der ikke er langt fra tanke til handling, både når det drejer sig om ideer til madpakken, pædagogiske tiltag, samtaler mm. Vi vægter den gode tone og med respekt og foraståelse for de to arenaer barnet er i; hjemmet og institutionen.

Samtaler foregår med kontaktpædagogen. Nogle gange kan andre personaler deltage og/eller den pædagogiske leder deltage for at belyse fra flere sider. Forældre bliver tilbudt samtaler når barnet har gået i vuggestue/børnehave i ca. 3 mdr, 2 års samtale, 3mdr før børnehave, 4års samtale (efter behov) og på vej mod skole.

Vi er en institution hvor personalet har en bred viden indenfor 0-6års området-og som gerne vil dele ud af erfaringerne. Vi er en institution som hverdag bestræber sig på at gøre sit bedste for at få børnene til at lykkes. Vi er en institution som er stolte af at arbejde et lille sted, med nærvær og med respekt for den enkelte.

Hvis du vil vide mere så skriv en mail eller ring.